Klubmodul henter siden
Kurs mod nord/Mikkel Beha
Tilmeldingsfrist er overskredet

Mikkel og Den Hvide Verden

Denne aften tager Mikkel os med ud på en rejse op langs Norges kyst, med kurs mod polarisen og øgruppen Svalbard.

I mange år har familien drømt om at sætte kursen mod nord. Efter års forberedelse med at klargøre deres nye ekspeditionsskib, Wallenberg, har de nu igen kastet fortøjningerne, og er taget ud på eventyr. De har sat sig for at sejle så langt mod nord de kan. Derop hvor hvalerne i vintermørket kommer ind for at spise sig fede i sild, hvor efterårslavtrykkene viser tænder, og alle i familien bliver sat på prøve, når de skal dykke i iskoldt vand og lære at overleve i Finmarkens ekstreme kuldegrader.

Mikkel vil tage os med på en rejse fra København og ud i vores storslåede nordiske natur, men også derop hvor klimaforandringerne ikke bare er ord i tykke rapporter, men barsk og synlig virkelighed hvor stigende temperaturer får isen til at smelte og vejret bliver mere og mere ekstremt.

En aften med Mikkel er både en rejse ind i eventyrets verden, men også en påmindelse til os alle, om at vi skal passe bedre på vores fælles klode.

 
Tilbring en aften i godt selskab med din gode veninde, mand, kusine eller fætter og hør den fantastiske fortælling om Mikkel og familiens tur ”mod Nord”, som vi har fulgt på TV2 programmet ”kurs mod nord” i løbet af foråret.

 Det foregår på BGI Akademiet torsdag d. 19/11 – 19 kl. 19.00 – 21.00

Specialpris for medlemmer af Horsens HK er 200.- Som medlem af klubben kan du købe billetter til familien, venner eller kollegaer, der er ingen begrænsning på. Medbring jeres kvittering på aftenen, den gælder som billet.

 
Vi håber på stor opbakning til dette spændende arrangement.
 
Med venlig hilsen
Bestyrelsen i Horsens HK 

 

Tilmeldte
20 /500
Tilmeldingsfrist
17.11.2019
Tidspunkt
19.11.2019 kl. 19.00 - 19.11.2019 kl. 21.00
Sted
BGI Akademiet